Sprog

I specialfunktionen kommunikation og multihandicap opfatter vi sprog bredere end blot talt og skrevet sprog. Vi har fokus på sproget som et middel til kommunikation, som et socialt fænomen, der foregår og bliver skabt mellem mennesker. Vi har fokus på, hvordan børn udvikler og bruger sproglige udtryk til at kommunikere og skabe fælles mening.

Hvordan udvikles sproget?
Spontane og umiddelbare kropslige reaktioner og udtryk er forløbere for mere eksplicit kommunikation og brug af sprog. De er fundamentet for alt meningsfuldt socialt liv, al samhandling og forståelse - og er i sig selv en meningsfuld måde at tænke på (Per Lorentzen).

Sproget udvikles gennem samspil og kommunikation med vores omgivelser. Dette sker helt fra livets begyndelse, hvor barnets forældre reagerer på barnets spontane udtryk som kropssprog, lyde og mimik. Herved får barnets udtryk en social og kulturel betydning. Disse betydninger er ikke givet på forhånd, men dannes i samspillet og gennem fælles handlinger. Disse udtryk udvikler sig gennem samhandling og kommunikation til at blive mere avancerede sproglige udtryk som fx pegegestus og senere ord. Barnet lærer sig også nye sproglige udtryk ved at opleve dem anvendt i social samhandling og ved selv at prøve at bruge dem og indgå i en forhandling om deres betydning. Samspillet mellem barnet og de voksne er forudsætningen for, at barnets spontane udtryk bliver til sproglige betydninger, som barnet kan bruge på en viljestyret måde (Lorentzen 2001).

Sproget og det sociale liv
Sprog er noget, man har fælles og deler med mindst én anden person - ellers er det ikke et socialt sprog. Vi bruger sproglige udtryk til at skabe fælles mening. Brug af sproglige udtryk muliggøres af, at vi har noget til fælles. Fælles handlinger, fælles omgivelser, fælles perspektiv på hændelser, fælles vurdering af forhold i omverdenen, som giver os fælles erfaringer og en fælles kultur. Det vil altid være nogle fælles handlinger og erfaringer, der går forud for sproget. På denne måde er sproget uløseligt knyttet sammen med det sociale liv. Der er ikke genveje til sprog uden om social samhandling. Denne deling af det fælles foregår og bekræftes måske bedst på et følelsesmæssigt plan og starter tidligt i spædbarnsalderen

Sproglige udtryk kan være snævre forstået på den måde, at de kun bruges kortvarigt, at de kun bruges i helt bestemte sammenhænge, eller at de kun bruges med en eller ganske få personer. Måske kan det være en kropslig bevægelse i en hel bestemt leg med en helt bestemt person, som betyder 'igen', eller som foreslår en variation af legen.

Brug af symbolsk kommunikation
Brug af symbolsk kommunikation tilføjer et betydningsfuldt lag til sproget. Brug af symboler gør det muligt for mennesker at tænke på eller tale om fænomener i omverdenen, selvom de ikke er til stede eller foregår her og nu. Et symbol vækker en forestilling, som kan holdes i bevidstheden. Symboler er abstrakte, og deres betydning er forhandlet og delt af dem, som anvender dem.

Nogle symboler kan kun anvendes med et begrænset antal kommunikationspartnere, da deres betydning er forhandlet frem i en afgrænset kontekst. Et eksempel er personlige tegn. Ikke desto mindre er de symbolske i deres karakter, da de gør det muligt at tale om noget, som ikke umiddelbart er til stedet. Andre symboler er mere bredt generaliserede og autoriserede og kendes af mange mennesker.

Symboler kan have forskellige former. Mest almindeligt er brug af talte eller skrevne ord. Men hvis man ikke kan tale eller skrive, findes der en række andre symbolske udtryksmåder. Eksempler på dette er konkreter, personlige tegn, tegnsprogstegn, fotos, grafiske symboler eller ord indtalt på talemaskiner/talecomputere.

Sprog og børn og unge uden talesprog
Når børn og unge med multiple funktionsnedsættelser ikke kan tale, kan man også ofte komme i tvivl om, hvor meget de forstår. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en persons sprogforståelse (impressive sprog) ofte kan være betydeligt bedre end personens ekspressive sprog. Mange børn og unge med multiple funktionsnedsættelser forstår udmærket talesprog, selvom de ikke kan udtrykke sig med tale.

Referencer / læs mere

Horgen, Turid (2006): Det nære språket. Oslo: Universitetsforlaget.

Lorentzen, Per (2001): Uvanlige Barns Språk. Oslo: Universitetsforlaget.

Lorentzen, Per (2007): Fra tilskuer til deltager. Samspil og kommunikation med voksne udviklingshæmmede. Aalborg: Materialecentret.

Lorentzen, Per (2009): Kommunikasjon med uvanlige barn. Oslo: Universitetsforlaget.