Kommunikationspas

Et lille hæfte med oplysninger om barnets måde at kommunikere på, der kan lette kommunikationen mellem barnet og nye mennesker.

Hvad er et kommunikationspas?

  • Et lille hæfte eller side med vigtige oplysninger om barnets eller den unges kommunikation
  • Skrevet i 1. person, fx "Jeg kan ikke tale, men forstår næsten alt hvad du siger"
  • Skrevet i et lettilgængeligt og uformelt sprog som alle kan forstå
  • Følger personen rundt i hverdagen, så det altid er tilgængeligt og synligt - fx placeret på kørestolen
  • Laves i samarbejde mellem dem, der kender barnet bedst, fx i forbindelse med Social Networks interview, og sammen med barnet selv når det er muligt


Hvad er ideen med et kommunikationspas?

  • Hurtigt at kunne præsentere sig selv for nye mennesker
  • En hjælp til kommunikationspartneren, som kan være usikker på, hvordan man kan snakke sammen
  • At kunne præsentere sig selv på en personlig måde
  • At give information om sine kommunikationsmåder (et kommunikationspas er ikke en kommunikationsbog)
  • Især vigtigt ifm. en hverdag med mange miljøskift (fx hjemmet, skole, fritidstilbud, aflastning) eller ved overganget fx fra bh til skole - eller hvis man er i en sammenhæng med stor personaleudskiftning, fx i et botilbud.


Hvad kan et kommunikationspas indeholde?

  • Om mig…
  • Sådan kommunikerer jeg… / Sådan fortæller jeg dig noget…
  • Vigtigt at vide om mig når vi skal tale sammen…
  • Du kan hjælpe mig ved at…
  • Vigtige personer i mit liv…
  • Jeg kan godt lide…
  • Jeg kan ikke lide…
  • Sådan fungere min udpegningstavle / talemaskine…
  • Vigtig at vide (fx ifm. medicinering, spisning el. andet)


Gode råd

  • Udform kommunikationspasset således, at det er tydeligt hvad det er, og så folk får lyst til at kigge i det
  • Sørg for at en person er udpeget til at være ansvarlig for at opdatere oplysningerne med et fast interval
  • Lav evt. en lille indholdsfortegnelse eller faner, hvis passet indeholder mange oplysninger
    Lav gerne kommunikationspasset sammen med barnet eller den unge


Pil-hjemmesideHer kan du se et eksempel (pdf-fil 1,7 MB) på etkommunikationspas.jpeg kommunikationspas til en dreng med multiple funktionsnedsættelser, som går i børnehave. Eksemplet er udarbedet af ergoterapeut og kursusleder Birgitte Brandt.

Pil-hjemmesideHer kan du se en lille skrivelse, man kan udlevere til barnets nærmeste for at få ideer til, hvad der kan stå i kommunikationspasset. Eksemplet er udarbedet af ergoterapeut og kursusleder Birgitte Brandt. En udredning med Social Networks vil også give input til et kommunikationspas.

Referencer / læs mere

Millar, Sally (2003). Personal Communication Passports. Guidelines for good practice. Edinburgh: Call Scotland http://www.callscotland.org.uk/Shop/index.php?reference=3

Sigurd Pilesjö, M. & Hardenstedt, L. (2001a, b). a)KOMPASS - Kommunikationspass - datorverktyg, handledning och utvärdering. b) Vågar du prata med en person med talhandikapp? - om kommunikationspass. Handledning, datorverktyg och manual. Stockholm: Hjälpmedelsinstitutet.

Pil-hjemmesideLink til skotsk hjemmeside om kommunikationspas

Document Actions
Print side
Del med andre
Kontakt

Kontakt medarbejder
Sådan finder du os

 

 

VIKOM er ophørt som selvstændigt center og indgår fra den 1. januar 2011 i Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri i Socialstyrelsen.

Fora

E-konferencer

 

 

ViHS

Landemærket 9
1119 København K
Tlf. 20 89 06 04
vikom@servicestyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838