VIKOM-bladet nr. 1
Nedenfor finder du en kort oversigt over indholdet af VIKOM-bladet nr. 1, Juni 2010. Herfra kan du klikke dig ind og læse artiklerne i deres fulde ordlyd.
Leder:
Skal vi byde robotterne velkomne i omsorgssektoren?
Af Tina Harmon, Centerleder i VIKOM
Nyt fra VIKOM:
- LEVs metodeudviklingsprojekt – Skolegang med mening for alle
- Familier med børn med handicap
- Temadag om læsning og skrivning med dr. Caroline Musselwhite
- Stadig få pladser på VIKOMs kursus i kommunikation og samspil
Artikler:
Snoezelen handler om fysisk og følelsesmæssigt nærvær
Af Poul Svejstrup, Afdelingsleder på Kvisten – Solbos døgnafdeling og kursusleder i VIKOM
På Solbo har de mere end tyve års erfaring med Snoezelen. De har gennemført flere projekter med Snoezelpædagogik, og de har gode erfaringer, som de gerne deler.
I 35 år har børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser udforsket sig selv og verden med Snoezelen. Sansekonceptet blev til, da en gruppe pædagoger i Holland lagde hovederne sammen for skabe nogle rammer for fysisk og psykisk handicappede, som i deres hverdag ikke kunne opnå tilstrækkelige sanseoplevelser. Ordet Snoezelen er sammensat af to hollandske ord ”snuffelen” og ”doe-zelen”, som betyder henholdsvis at snuse og at døse. Snoezelhusene er indrettet således, at brugerens sanser stimuleres og vækkes, eller at han eller hun får ro og slapper af. Det første Snoezelhus kom til Danmark i slutningen af 80’erne i Resenbro ved Silkeborg, og siden er der skudt flere huse op rundt om i Danmark...
Snoezelhuset er for hele familien
Af Karen Torp-Pedersen, Journalist og Informationsmedarbejder i VIKOM
VIKOM var med, da Jakob og hans mor besøgte Snoezelhuset i Silkeborg. De bruger husets faciliteter til leg og samspil.
Boldene fyger om ørerne på Jakobs mor. Hun må hele tiden dukke sig, når boldene fra hendes niårige søn kommer flyvende igennem luften. Jakob sidder på hug over boldbassinet i Solbos Snoezelhus. Inden længe har han tømt halvdelen af bassinets bolde. Han hviner hver gang, han slynger en af dem bag over sig...
Empowerment og mennesker med multiple funktionsnedsættelser
Af ph.d. Sissel Sollied, førsteamanuensis ved Høgskolen i Harstad og medlem af VIKOMs faglige råd. Oversat af Mette Christensen, faglig centermedarbejder
Empowerment-begrebet bruges på mange måder. Når det handler om mennesker med multiple funktionsnedsættelser, må empowerment tænkes i forhold til mennesket med funktionsnedsættelser sammen med de nære omgivelser for at blive meningsfuldt.
Denne artikel kredser om begrebet empowerment – forstået og anvendt i forhold til VIKOMs fokusgruppe og fagområde. Eksemplerne er hentet fra et forskningsprojekt knyttet til gruppevejledning omkring unge med omfattende funktionsnedsættelser og kommunikationsvanskeligheder....
En computer kan udvide den sociale værktøjskasse
Af Karen Torp-Pedersen, Journalist og Informationsmedarbejder i VIKOM
På Strandparkskolen skal børnene have flere sociale strenge at spille på. Derfor har to af eleverne fået computer med føleskærm og Rolltalk. Det giver børnene nye muligheder for socialt samvær.
Jeg er tørstig”. Et nyttigt udsagn til at dække et behov, men ringe når det kommer til samtale. Mange børn og unge med multiple funktionsnedsættelser kommunikerer via kropssprog, mimik og kommunikationshjælpemidler – og de bliver forstået. Ikke desto mindre oplever børnene og de nærmeste begrænsninger, når det kommer til socialt samspil, hvor man deler oplevelser, følelser og interesser.
”Vi har fået udfyldt et tomrum i legen”
Af Karen Torp-Pedersen, Journalist og Informationsmedarbejder i VIKOM
Mange forældre til børn med multiple funktionsnedsættelser mangler input i leg og samspil. En computer kan åbne op for nye muligheder.
Sebastien på otte år har multiple funktionsnedsættelser. Han har ikke noget talesprog, men han har altid haft let ved at påkalde sig de voksnes opmærksomhed. Han tager fat i sine forældre, hvis han vil noget, og han er tydelig i sin mimik og gestik. I familien har det heller ikke været vanskeligt at dele oplevelser. Sebastian har mange interesser - han kan godt lide at tumle på gulvet, svømme, danse, spille på instrumenter, og så jubler han, når familien synger eller blæser sæbebobler. Disneys Baby Einstein er et hit ligesom cykelturene i ladvognen, når familien tager ud til nærmeste sø og fodrer ænder. Men de har alle ønsket at få flere muligheder for sociale oplevelser sammen – særligt Sebastien...
Af Hanna Fritzson, Kommunikationsmedarbejder på Kommunikationscentret i Hillerød
På Skovbo har de sat alle sejl ind for, at børnene skal have videokontakt med forældrene flere gange om ugen. Det bliver realiseret i et projekt om implementering af teknologi.
På børneinstitutionen Skovbo i Galten bor 37 børn og unge med betydelige funktionsnedsættelser og stærkt begrænset verbalsprog. Her er pædagogerne centrale personer i børnenes liv – og i deres kommunikation med omverdenen. Men hvordan får ”Katja” mulighed for at vælge makrel i tomat, som er hendes yndlingsmad? Og hvordan sørger man for, at børnenes daglige samvær ikke blot består af mennesker, som vil forsvinde ud af deres liv, men at man får plejet kontakten til børnenes familie og skabt relationer, der kan vare ved? Gennem en projektperiode på tre år skal personalet på Skovbo arbejde på i endnu højere grad at lade computeren blive børnenes kommunikationsredskab...
Spastisk lammelse behøver ikke være en hindring for et godt ungdomsliv
Af Karen Torp-Pedersen, Journalist og Informationsmedarbejder i VIKOM
Jeppe på 20 år er elev på Egmont Højskolen – et ophold der har modnet ham, styrket hans humoristiske sans og klædt ham på til voksenlivet.
Diagnoser er uinteressante. Det er det, man har inde i sig som menneske, der er interessant. Den indstilling blev byggestenene for Egmont Højskolens forstander Oluf Lauth, da man tog de første spadestik til højskolen – Danmarks første højskole for de ’vandrette’ og de ’uunderviselige’. Der er sket meget siden, den første forstander måtte krænge sig ud af sit mærkat som spastiker og fik stillet til udsigt at blive førtidspensionist som 23-årig. Sådan gik det heldigvis ikke. I stedet tog han en udannelse, og han har siden banet vejen for, at unge mennesker med handicap skal have en plads i samfundet.
Af Karen Torp-Pedersen, Journalist og Informationsmedarbejder i VIKOM
Bosted på Bornholm tester teknologi, der skal give beboerne større frihed og medbestemmelse.
14 beboere på Nexøhuset skal i fremtiden ikke længere vente på, at pædagogen tænder for Tv’et, radioen eller hjælper med at lægge puslespillet. I stedet skal beboerne med en enkelt bevægelse, blink eller et pust sætte en aktivitet i gang. I øjeblikket tester personale og beboere ny teknologi, der skal give beboerne mere medbestemmelse og selvstændighed.
Ferietips:
Feriemuligheder for familier med et barn med multiple funktionsnedsættelser
Af Karen Torp-Pedersen, Journalist og Informationsmedarbejder i VIKOM
At pakke bilen og køre til Rivieraen eller sætte sig op i et fly mod sydlige himmelstrøg er ikke sådan lige til, hvis man har et barn med multiple funktionsnedsættelser. Meget ofte bliver ferien holdt derhjemme, fordi rammerne andre steder ikke er tilpasset hjælpemidler og kørestole. Dansk Handicapforbund har dannet sig et overblik over handicapvenlige feriesteder.
Kort nyt:
Multiple funktionsnedsættelser på ”God social praksis”
Nyt opfølgningsprogram for børn med spastisk lammelse
Nyt politikpapir om rettighed til kommunikation fra LEV
Bøger:
Ny bog af Birgit Kirkebæk
Af Tina Harmon, Centerleder i VIKOM
I sin nye bog formidler dr.pæd., Birgit Kirkebæk de erfaringer, hun har fået igennem en sammentænkning af handicaphistorien og nutidig specialpædagogisk praksis.
Ny svensk bog om Bliss
Af Kirsten Delfour, Kommunikationsvejleder på Kommunikationscentret Region Hovedstaden og kursusleder i VIKOM
SÖK, Södra regionens Kommunikationscentrum har udgivet bogen Bygga och använda språk. Bliss i AKK. Bogen er skrevet af logopæd Boel Heister Trygg.
Norsk antologi om børn med multiple funktionsnedsættelser
Af Laust Torp Jensen, lærer på Vestermarkskolen i Aars og kursusleder i VIKOM
Torshov Kompetensesenter i Oslo har lavet bogen i samarbejde med den norske M-pedagogikkforening. Bogen er redigeret af seniorrådgiver cand. pæd. Turid Horgen.
Svensk udgivelse om ”Talking Mats”
Af Mette Christensen, Faglig centermedarbejder i VIKOM
Hjälpmedelinstitutet i Sverige har udgivet en bog og en film om metoden Talking Mats (på svensk samtalsmatta). Bogens titel er "Samtalsmatta. Svenske erfarenheter av metoden".
Tilbage til hovedoversigten over de versioner af VIKOM-bladet der hidtil er udkommet