Forståelse af kommunikation
Kommunikation kan forstås på mange måder. Her kan du læse om den forståelse af kommunikation, som VIKOM arbejder ud fra.
Hvad betyder kommunikation for os?
Det at være i kommunikation med sin omverden er et menneskeligt eksistensvilkår. Kommunikation er selve grundlaget for vores udvikling og dannelse som mennesker. Vi har brug for andre mennesker for at få viden om os selv, om andre mennesker og den verden, vi lever i. Gennem kommunikation med vores omgivelser udvikler vi os til mennesker, som kan handle i verden, påvirke vores omgivelser og dele vores synspunkter og oplevelser med andre. I kommunikationen med andre skabes vores identitet, og vi bliver en del af det sociale fællesskab.
Udvikling af kommunikation
Fra spædbarnsforskningen inden for det nye spædbarnsparadigme ved vi, at det lille barn fødes parat til at indgå i kommunikation med sine omgivelser. Når forældrene tolker deres barns lyde, mimik og bevægelser, prøver de at forstå, hvad det er, barnet vil fortælle dem, og de svarer og reagerer på det. De opfatter helt naturligt deres lille barn som kommunikerende, og på den måde udvikler de deres kommunikation med hinanden (fx Bråten 1998; Kirkebæk 1998, Stern 2000). Sproget udvikles gennem samspil og fælles aktiviteter, og udgangspunktet for dette er barnets eget udtryk, som besvares og gøres meningsfuldt. Læs mere under sprog.
Det er vigtigt at huske på, at børn og unge med multiple funktionsnedsættelser også kommunikerer. Og at de har de samme grundlæggende behov for at deltage i fælles aktiviteter, samspil og kommunikation som andre børn. Men deres kommunikation kan se anderledes ud og have sværere vilkår for at udvikle sig end hos andre - derfor kan det være nødvendigt med en særlig indsats.
En relationistisk kommunikationsforståelse
I VIKOM arbejder vi ud fra en relationistisk forståelse af kommunikation. Her forstås kommunikation som en fælles skabelse af mening, hvor begge partner på hver deres måde byder ind og har betydning for den fælles dialog. Kommunikation er en gensidig proces, hvor vi kan fortælle hinanden hvad, vi synes om hinanden og om det, der foregår i den konkrete situation. Vi kan dele vores følelser, oplevelser, tanker, synspunkter, drømme, ønsker eller behov med hinanden. Meningen forhandles og skabes undervejs i processen. Kommunikationen påvirkes af begge parter med hver deres forudsætninger og erfaringer og af den relation, man har til hinanden. Den konkrete situation, man er i, har ligeledes betydning for kommunikationen.
Denne forståelse af kommunikation adskiller sig fra en mere snæver kommunikationsforståelse, hvor man primært ser kommunikation som en evne eller en færdighed hos den enkelte i at overføre færdige meddelelser til en modtager via bestemte sproglige koder (Lorentzen 2001, 2003).
Indsatser i forhold til kommunikation
I en relationistisk forståelse handler indsatser rettet mod kommunikation ikke om mekanisk optræning af barnet i bestemte kommunikationsfærdigheder, som man mener, hun eller han mangler. Det handler derimod om at se på, hvordan man bedst kan støtte og udvide kommunikationsmulighederne i barnets betydningsfulde relationer og sammenhænge, så barnet kan blive en aktiv deltager i det sociale liv. En sådan indsats kan fx rette sig mod at gøre omgivelserne bedre til at se, tolke, besvare og nuancere barnets udtryksmåder eller hjælpe barnet og samtalepartnere til at bruge forskellige udtryksmåder, strategier eller kommunikationshjælpemidler i deres kommunikation. Se mere under alternativ og supplerende kommunikation.
Referencer / læs mere
Bråten, Stein (1998). Kommununikasjon og samspill. Fra fødsel til alderdom. Oslo: Tano Aschehoug.
Kirkebæk, Birgit (1998). Det nye spædbarnsparadigme og dets betydning for specialpædagogisk praksis. Nyhedsbrev nr. 9, 1998. København: Videnscenter om børn og unge med multihandicap uden verbalt sprog. Du kan downloade artiklen som pdf-fil her.
Lorentzen, Per (2001): Uvanlige Barns Språk. Oslo: Universitetsforlaget.
Lorentzen, P. (2003): Fra tilskuer til deltager. Samspil og kommunikation med voksne udviklingshæmmede. Aalborg: Materialecentret.
Stern, Daniel (2000): Spædbarnets interpersonelle verden. Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. København: Hans Reitzel. (Nyoversat udgave af Barnets interpersonelle univers med opdateret introduktion fra Daniel Stern).
VISO Konference 2010
03-09-2010
Dansker valgt til FNs handicapkomité
01-09-2010
Forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb
01-09-2010
Temadag om Skodsborgmodellen og spædbørnsterapi med Inger Thormann
31-08-2010
Download værktøjskasse med hjælpemidler til små børn
Se alle nyheder
Tilmeld nyhedsbrev




