Kommunikationshjælpemidler

Kommunikationshjælpemidler bidrager til at børn og unge med multiple funktionsnedsættelser i højere grad får mulighed for at deltage aktivt i det sociale liv.

Ved hjælp af kommunikationshjælpemidlerne kan barnet eller den unge udtrykke sig mere nuanceret og gøre følelser og kompetencer tydligere for omgivelserne. Det er dog vigtigt at huske på, at kommunikationshjælpemidler ikke skal erstatte kropsbaserede udtryksmåder, men tilføje nye kommunikationsmuligheder for barnet eller den og unge og kommunikationspartnerne. De kropsbaserede udtryksmuligheder vil dog altid være grundlæggende. Med Per Lorentzens ord, så indgår hjælpemidlet som en del i en totalitet af udtryksmidler og ekpressive udtryksmåder (Jensen & Brandt 2008).

Eksempler på kommunikationshjælpemidler kan være

Lavteknologiske kommunikationshjælpemidler

• løse grafiske symboler og konkreter
• kommunikationstavler, kommunikationsbøger med ordforråd med grafiske symboler, fotos eller skrevne ord
• hjælpemidler til påsætning af grafiske symboler, fx øjenudpegningsramme (eye-gaze, kan bestilles hos VIKOM), plader eller veste med sort velcrovelour (velcrovelour kan bestilles hos VIKOM)

Højteknologiske kommunikationshjælpemidler med tale-output

• Talebøffer (til indtaling og afspilning af én eller flere beskeder, fx Big Mack eller Step-by-Step)
• Talemaskiner - ikke computerbaserede, til indtaling og afspilning af varierende antal felter med ord eller sætninger.
• Talecomputere - typisk en computer med trykfølsom skærm, hvor talesider kan opbygges ved hjælp af softwareprogrammer. Nogle talecomputere giver også mulighed for en række andre funktioner, såsom sms, e-mail, omverdenskontrol, optagelse af foto og video mm. Talecomputere kan både anvende indtalte beskeder og syntetisk tale.

Hvis du vil vide mere om, hvad der findes af kommunikationshjælpemidler på markedet, kan du søge i Hjælpemiddelbasens oversigt over samtalehjælpemidler til nærkommunikation.

Betjenings- og tilpasningudstyr til kommunikationshjælpemidler.

• For at mennesker med funktionsnedsættelser kan anvende forskellige former for kommunikationshjælpemidler, kan det være nødvendigt med særligt betjenings- eller tilpasningsudstyr. Det kan fx være enkeltkontakter (0/1-kontakter) til brug ved scanning, eller andre udvælgelsesredskaber som fx pandepegepind, laserpointer hovedmus, øjenstyring eller andre former for særligt tilpassede mus, tastaturer mm.

Du kan søge i Hjælpemiddelbasens efter betjenings- og tilpasningsudstyr på markedet. Søg under enkeltkontakter og inputenheder til computere.

Hvordan kommer man i gang

Når man vil implementere et kommunikationshjælpemiddel i kommunikationen mellem barnet eller den unge med multiple funktionsnedsættelser og de nære omgivelser, er der en række forhold, man bør huske på:

• Brug af kommunikationshjælpemidler må være forankret i en meningsskabende allerede etableret kommunikativ relation mellem mennesker, som vil hinananden noget (Jensen & Brandt 2008).
• Start ikke ud med at forlange, at barnet eller den unge skal anvende hjælpemidlet. Brug i stedet selv kommunikationshjælpemidlet og vær rollemodel for, hvordan det kan bruges.
• Vær rollemodel både for tanke og handling. Det kan fx være model for udpegning på kommunikationstavle, navigeren rundt i kommunikationsbog eller talecomputer (hvordan finder jeg det?), brug af scanning, øjenudpegning mv.
• De eksisterende kropsbaserede udtryksmåder er stadig gyldige. Hvis et barn fx siger JA ved at kigge ned, skal man ikke pludselig forlange, at barnet skal sige JA med sit kommunikationshjælpemiddel.
• Giv barnet eller den unge adgang til et ordforråd, som giver nye kommunikationsmuligheder - og gerne noget, som er sjovt og motiverende, og som øger barnets indflydelse og deltagelse.
• Svar altid på barnets brug af kommunikationshjælpemidlet.
• Sørg for, at barnet eller den unge har adgang til sine kommunikationshjælpemidler eller mulighed for at bede om dem.
• En talemaskine er en udtryksmåde, som skal respekteres og besvares som andre udtryk. Man slukker eller fjerner den ikke bare, fordi man ikke har lyst til at høre på den.
• Anvendelse af kommunikationshjælpemidler kan indebære mange udfordringer, fx kan betjeningen være krævende, teknikken går i stykker mv. Der er også et vedligeholdelseskrav ift. hele tiden at sørge for relevant ordforråd.
• Et kommunikationshjælpemiddel ikke vil være på alle de udfordringer, man oplever i kommunikationen.

Referencer / læs mere

Christensen, Mette (2008). En talemaskine til Emily. Nye muligheder for kommunikation. VIKOM Nyhedsbrev, 22, 9-16

Christensen, Mette. (2009). Alternativ og supplerende kommunikation - pædagogisk arbejde med mennesker uden talesprog. I: Sørensen, Mogens (red.): Dansk, kultur og kommunikation. Et pædagogisk perspektiv (2. udg.) København: Akademisk Forlag, 116-154

Jensen, Vibe. L. & Brandt, Birgitte (2008). Forudsætninger for vellykket implementering af ASK-løsninger - en relationistisk tilgang. Virum: VIKOM

Læs mere om valg af ordforråd til kommunikationshjælpemider.

Søg i hele Hjælpemiddelbasen. Hjælpemiddelbasen administreres af Hjælpemiddelinstituttet.