Søg
Multiple funktionsnedsættelser
Faglig viden
Kurser og konferencer
Publikationer og bibliotek
 
Du er her:
ForsidepilMultiple funktionsnedsættelser
Normal Større Størst

Multiple funktionsnedsættelser

Laurids og far i kommunikation. Laurids har multiple funktionsnedsættelser / multihandicap (Fotograf Johnny Jensen).VIKOMs fokusgruppe er børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Gruppen bliver også kaldet børn og unge med multihandicap.

Der er tale om en gruppe børn og unge, der ikke har et talesprog og som lever med bevægelsesvanskeligheder og sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer.

Gruppen har store medfødte neurologiske og kortikale skader og har mellem 2 og 10 diagnoser, med et gennemsnit på 5. De hyppigste diagnoser er cerebral parese og muskelsygdom, mental retardering, synshandicap, medfødte misdannelser og epilepsi (opregnet efter WHO-ICD 10-listens grupper, Harmon og Beck 2005).

Mange af børnene og de unge har svært behandlelige kramper, muskelspændinger eller udtalt slaphed, og de smerter, som er en følge af disse tilstande, svækker opmærksomhed, energi og vitalitet. Børnene og de unge er sensorisk sarte og har hurtige tilstandsskift mellem glæde og sorg. De har brug for hjælp til at regulere sanseindtryk og til at falde til ro og komme i følelsesmæssig balance.

Den væsentligste følge af børnenes og de unges funktionsnedsættelser er, at deres sociale og relationelle liv bliver forstyrret. Da deres udtryk og handlinger ser anderledes ud end forventet, er der en risiko for, at de ikke bliver mødt, set og besvaret på måder, der er meningsfulde for dem. De er derfor helt afhængige af, at deres samspilspartnere med indføling og intuition aktivt søger at indgå i fælles meningsskabende handlinger med dem.

Du kan læse mere om børn og unge med multiple funktionsnedsættelser ved at klikke i venstremenuen

Nyheder