Social Networks
- et udredningsmateriale om alternativ og supplerende kommunikation
Social Networks er et amerikansk udredningsmateriale udviklet af Sarah W. Blackstone, ph.d. og Mary Hunt Berg, ph.d. Materialet er blevet bearbejdet og oversat til dansk af VIKOM.
Social Networks henvender sig til fagfolk, der beskæftiget med at vejlede om og undervise i alternativ og supplerende kommunikation. Det er et udrednings- og planlægningsværktøj, som gennem interviews indsamler viden på en række vigtige områder i forbindelse med alternativ og supplerende kommunikation. Materialet er udarbejdet med børn og voksne med en bred vifte af funktionsnedsættelser i tankerne.
Formålet med udredningen er:
- -at få et billede af barnets kommunikative ressourcer samt ressourcerne i omgivelserne
- at dele viden om barnets kommunikation mellem barnets forskellige miljøer
- at få fokus på forskellige forhold, der har betydning for barnets kommunikation
- at tydeliggøre de kommunikationsmåder barnet og barnets samtalepartnere bruger i sine forskellige relationer
- planlægge en fremadrettet indsats med alternativ og supplerende kommunikation, som giver mening for barnet og barnets nærmeste
Indsamlingen sker via interviews med personen selv (når det kan lade sig gøre) eller dennes nærmeste, fx forældre. Derudover bliver nære fagpersoner som lærer eller kontaktpædagog interviewet. Interviewet forestås af en fagperson med viden om kommunikation, sprog og alternative og supplerende kommunikationsmåder.
Social Networks anvendes, når man har brug for at blive klogere på de forhold der vedrører barnets kommunikation, fx:
-
når man modtager et nyt barn i børnehaven, skole, ungdomstilbud, botilbud
-
forud for at barnet skal skifte miljø eller indgå i et nyt miljø
-
når der er usikkerhed eller uenighed om et barns kommunikative ressourcer
-
i forbindelse med valg og implementering af kommunikationshjælpemidler
-
når man skal lave et kommunikationspas
-
som en del af en løbende beskrivelse / udredning / planlægning af en indsats, der foretages med bestemte intervaller
Social Networks har fokus på den nøglerolle, som kommunikationspartnere har for kommunikationsprocessen og for, hvilke alternative og supplerende kommunikationsmåder, det er hensigtsmæssige at bruge i forskellige situationer og med forskellige mennesker. Der tages udgangspunkt i brugerens og pårørendes eget perspektiv.
Social Networks består af et interviewskema og en manual. I manualen er der en beskrivelse af det teoretiske grundlag, instruktioner til skemaet, caseeksempler samt resultaterne fra en række pilotundersøgelser.
Du kan læse mere om VIKOMs erfaringer med Social Networks anvendt i forbindelse med til mennesker med multiple funktionsnedsættelser ved at klikke i venstremenuen.
Du kan bestille Social Networks her.
Børn med handicap kan få tilskud til næste års sommeferie
Regeringen og Dansk Folkeparti sætter yderligere to millioner kroner af til børn med handicap20-07-2010
International kongres om tidlig indsats - ICF-CY
15-07-2010
Transportministeriet lover mere tilgængelighed i trafikken
12-07-2010
Servicestyrelsen søger fagfolk til håndbog om forældreinddragelse
08-07-2010
ICF-CY konference i Århus
Se alle nyheder
Tilmeld nyhedsbrev




