Partnerstøttet scanning

Partnerstøttet scanning er en kommunikationsstrategi, hvor samtalepartneren, stiller ordforråd til rådighed for barnet eller den unge uden talesprog.

Kommunikationspartneren så at sige scanner gennem en række valgmuligheder ved at vise, pege på eller sige valgmulighederne. Barnet signalerer JA ved den ønskede valgmulighed, fx med et smil eller en bestemt bevægelse eller gestus, der betyder JA. Nogle børn har også et signal for nej/gå videre.

Visuel eller/og auditiv scanning

Partnerstøttet scanning kan være visuel, auditiv eller en kombination:

Auditiv: Partneren siger eller læser ordene op for hver valgmulighed (spontane ord, symboler, bogstaver eller nedskrevne ord). Det er de talte ord, der genkendes
Visuel: Personen bruger visuel genkendelse af symboler, konkreter, nedskrevne ord - partneren viser eller peger, fx med finger eller lygte
Visuel + auditiv: Partneren viser/peger på symbolerne samtidig med, at hun benævner verbalt.

Partnerstøttet scanning er en særdeles relevant kommunikationsstrategi til børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, da de motoriske og synsmæssige krav reduceres mest muligt. Når målet er kommunikation, er det vigtigt ikke at udfordre for mange funktioner samtidigt. Personen skal ikke selv fysisk kunne pege ordforråd ud, og ved partnerstøttet auditiv scanning er det heller ikke en forudsætning med et velfungerende syn.

Partnerstøttet scaning kan både bruges med få valgmuligheder i en konkret situation, som kommunikation med et stort symbol- eller ordbaseret ordforråd eller til at stave sine egne ytringer.

Fordele ved partnerstøttet scanning:

De motoriske (og evt. synsmæssige) krav reduceres - fokus er på kommunikationen og samtalen frem for koordinering af bevægelser og betjening. Nogle børn, der har svært ved at foretage valg med direkte udpegning eller øjenudpegning, kan uden problemer vælge ved hjælp af partnerstøttet scanning.
Partneren kan ændre hastigheden på scanningen efter behov (i modsætning til elektronisk scanning)
Partneren kan se mindre præcise bevægelser og ignorere ufrivillige (i modsætning til elektronisk scanning)
Man kan anvende denne kommunikationsstrategi i situationer, hvor andre kommunikationsmåder ikke er hensigsmæssige eller tilgængelige
Nogle børn er glade for den mere direkte kontakt med kommunikationspartneren i forhold til kommunikation fx via talemaskiner.

Partnerstøttet scanning med spontant ordforråd

Man kan lave partnerstøttet scanning med spontant ordforråd, som man vælger i den givne situation. Når man anvender et spontant ordforråd, er det vigtigt at præsentere valgmulighederne TO gange. Én gang, så barnet ved, hvad der er at vælge mellem og én gang, hvor barnet kan melde ind på den ønskede valgmulighed. Fordelen er, at barnet kender sine valgmuligheder, inden han/hun vælger - i modsætning til en bunke ja/nej-spørgmål

Eksempler:

Auditiv scanning med spontant ordforråd
"Hvad synes du om den historie? Her er dine valgmuligheder: Kedelig, sjov, sørgelig, noget andet. Nu kan du vælge (valgmulighederne præsenteres igen indtil barnet siger JA til den ønskede valgmulighed): Kedelig… sjov… sørgelig… noget andet?"

Auditiv + visuel scanning med konkreter
"Hvilken bog vil du gerne læse? Her er dine valgmuligheder (de forskellige bøger vises samtidig med at de benævnes): Cirkeline, Kaj og Andrea, Peter Pedal, noget andet. Nu kan du vælge (bøgerne vises og benævnes igen indtil barnet melder ind på den ønskede valgmulighed): Cirkeline... Kaj og Andrea... Peter Pedal... noget andet...?"

Partnerstøttet scanning med fast ordforråd

Man kan også bruge partnerstøttet scanning med et fast ordforråd, som barnet kender og har tilgængeligt. Det faste ordforråd findes på et kommunikationshjælpemiddel, fx kommunikationstavler, -bøger eller strimler. Selve ordforrådet kan bestå af fotos, grafiske symboler eller nedskrevne ord. Større ordforråd kan være organiseret med over- og underkategorier. Husk at sørge for, at barnet har måder / muligheder for at bede om at sige noget med sit faste ordforråd.

Eksempler:

Auditiv scanning med strimler med nedskrevet ordforråd (eksemplet er inspireret af Bojsen m.fl. 2006 - se referencer nedenfor)
Hjælpemidlet i dette eksempel er 3 strimler med nedskrevet ordforråd. Hver strimmel repræsenterer en overkategori og på hver strimmel er der en række ytringer. Overkategorierne er "Jeg vil sige noget", "Der er noget i vejen", "Spørg mig". Strimlerne sidder fastgjort med liftkortholder på elevens skildpaddesele og kan trækkes ud. Eleven siger JA med en kysselyd.

Eleven (med sin talemaskine): "Jeg vil sige noget!"
Læreren: "Ok. Skal jeg spørge dig?" (underforstået ved hjælp af ordforrådet på strimlerne)
Eleven: "Ja" (med kysselyd)
Læreren: "Ok, så spørger jeg dig (trækker strimlerne ud og læser): Jeg vil sige noget, Der er noget i vejen, Spørg mig. Nu siger jeg dem igen, og så kan du vælge: Jeg vil sige noget..., Der er noget i vejen..."
Eleven: "Ja" (med kysselyd)
Læreren: "Okay, der er noget i vejen. Jamen så hør her: Jeg er sur. Jeg er ked af det. Det gør ondt. Jeg er træt. Du er dum. Du har glemt noget. Noget andet. Nu siger jeg dem igen, og så kan du vælge: Jeg er sur... Jeg er ked af det... Det gør ondt... Jeg er træt.."
Eleven: "Ja" (med kysselyd)
Læreren: "Du er træt?!"
Eleven: "Ja" (med kysselyd)
Læreren: "Jamen så kan det da være, at vi skal stoppe for i dag...."

Visuel (+delvis auditiv) scanning med ordforråd på Bliss-plade
Hjælpemidlet i dette eksempel er en Bliss-plade med 540 felter, som den unge kender rigtig godt. Pladen er underindelt i 28 felter. Kommunikationspartneren holder pladen op for den unge og peger fra en ende på de 28 felter i et raskt tempo samtidig med, at hun holder øje med den unge. Ved det tiende felt kigger den unge op, som tegn for JA. Herefter peger og læser kommunikationspartneren ordene op inden for dette felt, indtil den unge igen svarer JA ved at kigge op til ordet "underlig". Kommunikationspartneren spørger bekræftende "underlig?" og begynder herefter at tolke på udsagnet fx "var der noget henne i skolen i dag, der var underligt?" eller gentager processen, hvis den unge signalerer at ville sige mere med Bliss-pladen.

Fordele ved et fast ordforråd:

Barnet er sikret adgang til et relevant ordforråd, som ikke forsvinder, og som der evt. kan bygges videre på
Barnet får en systematik i den måde ordforrådet præsenteres på - som stiller mindre krav til arbejdshukommelsen
Mindre kendte kommunikationspartnere kan bedre give relevante muligheder

Partnerstøttet scanning med stavning

Auditiv
Partneren siger bogstaverne i alfabetet i et passende tempo indtil barnet siger JA. Herefter startes forfra med valg af det næste bogstav, indtil ordet kan gættes eller er stavet færdigt.

Auditiv+visuel
Partneren peger på og benævner bogstaver eller grupper af bogstaver (fx på en kommunikationstavle), indtil barnet siger JA. Herefter startes forfra med valg af det næste bogstav. Herefter startes forfra med valg af det næste bogstav, indtil ordet kan gættes eller er stavet færdigt.

Referencer / læs mere

Bojsen, Trein, Seigneuret, Annemette, Schou, Nina (2006). Spørg mig om noget. Partnerstøttet auditiv scanning. Specialpædagogik, nr. 6, 11-27
(praktiske erfaringer med partnerstøttet scanning på Rosenvængets Skole i Viborg)

Burkhart, Linda J. & Portner, Gayle (2006). Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Oversættelse og bearbejdelse af udvalgte dele af handout fra instruktionskursus på den internationale ISAAC konference i Düsseldorf, 2006. Oversat og bearbejdet af Mette Christensen VIKOM. Artiklen kan downloades her.

Porter, Gayle (2007). PODD Kommunikationsbøger. Gistrup: Handikram. Se mere på www.podd.dk

På denne hjemmeside fra Bridge School i USA kan du læse mere om og se videoklip af partnerstøttet scanning.

Se også følgende handouts fra Linda Burkharts hjemmeside
http://www.lburkhart.com/hand_partner_assist.pdf
http://www.lburkhart.com/Isaac_instructional_06.pdf
http://www.lburkhart.com/hand_design_auditory_syst.pdf
http://www.lburkhart.com/Rett_PODD_2hr_5_09.pdf