Ordforråd til kommunikationshjælpemidler

Valg af ordforråd til et barn eller et ungt menneske uden talesprog kræver en række overvejelser. Det gælder især, når man skal vælge ordforråd til et kommunikationshjælpemiddel med plads til et begrænset ordforråd, fx symbolbaserede udpegningstavler eller talemaskiner. Det kan også handle om, at man mener, at der er grænser for, hvor stort et ordforråd barnet eller den unge kan overskue og derfor må vælge nøje.

Mange spørgsmål kan melde sig: Hvilke ord/udsagn skal vælges? Hvor stort skal ordforrådet være? Hvordan skal det organiseres? Skal man bruge sætninger eller enkeltord? Hvilke nogle symboltyper skal man vælge? Dette er komplekse spørgsmål, som der ikke findes enkle svar på. Ofte vil det være nødvendigt at prøve sig frem. Nedenfor følger dog nogle generelle anvisninger, som man kan inddrage i sine overvejelser:

Ordforrådets indhold

• Inddrag altid barnet eller den unge selv, når det er muligt, samt dem der kender barnet bedst.
• Tænk over relationer (de nærmeste, venner, bekendte, professionelle, ukendte partnere) - hvem skal ordforrådet primært bruges sammen med og i hvilke situationer?
• Giv barnet mulighed for at sige noget, han eller hun ikke allerede har gode udtryksmuligheder for. Kan barnet fx allerede fortælle, at hun er sulten ved at kigge hen mod køleskabet eller køkkenet? Så er det måske ikke det, man skal prioritere at bruge plads på.
• Tænk over barnets eller den unges alder, forudsætninger og interesser. Hvad taler andre børn eller unge på samme alder om? Hvilke ting er barnet eller den unge optaget af?
• Tænk over hvilke ting, som vigtige personer i barnets omgivelser er optagede af.
• Tænk over at ordforrådet ikke kun handler om at udtrykke ønsker og behov. Barnet har i lige så høj grad brug for at kunne kommentere, spørge, sige noget sjovt, frækt, pænt eller fortælle noget til andre

Ordforrådets størrelse

• Ordforrådet skal hellere være lidt for stort end for lille. Det er værd at tænke over, at almindelige to-årige børn med talesprog bruger ca. 300 forskellige ord. Børn i seksårs alderen bruger ca. 14.000 forskellige ord (Tetzchner & Martinsen 2002).
• Ordforrådet skal være så stort, at den voksne på en relevant måde kan være model for brugen af det.
• Der må gerne være udviklingsmuligheder i ordforrådet. Ord barnet endnu ikke kender, kan det lære at bruge ved, at de voksne er modeller og bruger ordene i meningsfulde sammenhænge.
• Størrelsen af vokabularet kan ikke kun afhænge af fysisk og/eller synmæssig formåen. Måske tror man fx ikke, at barnet kan pege differentieret mellem mere end 4 symboler, eller kan se mere en 2 symboler tydeligt ad gangen. Alligevel må være klar over, at et så begrænset ordforråd kun meget sjældent vil give mening. Desuden orienterer mange børn med multiple funktionsnedsættelser sig ikke kun ud fra synet, men også ud fra hukommelse om placering. Hvis synsfunktion og motorik giver for store begrænsninger, kan man overveje at anvende partnerstøttet scanning sammen med ordforrådet.

Organisering af ordforråd

• Større ordforråd må organiseres på et bestemt måde for at blive overskueligt.
• Et eksempel er pragmatisk organisering (PODD-principper). Anvendes på kommunikationshjælpemidler med flere "lag", fx kommunikationsbøger eller dynamiske talemaskiner (Porter 2007)
• Få mere viden om organisering via nedenstående referencer.

Enkeltord eller sætninger?

• Enkeltord har den store fordel, at deres betydning kan tolkes bredere end en hel sætning. Fx kan ordet "lege" tolkes på mange flere måder end udsagnet "Jeg vil lege". "Lege" kan måske betyde "Jeg vil lege" men fx også "Hvad kan du lide at lege?", "Jeg legede henne i børnehaven i dag med Mikkel", "Kommer der nogen og leger i morgen?" osv.
• Der må anvendes enkeltord, hvis barnet eller den unge skal kunne opbygge egne sætninger og udsagn.
• Hele ytringer er gode til hverdagsnak og sjove udtryk, der skal kunne leveres hurtigt uden alt for mange udpegninger, tryk på talemaskinen eller bladren rundt i kommunikationsbogen.
• Ofte vil det være relevant med en kombination!

Valg af symboltype

• Ordforråd til kommunkationshjælpemidler kan have form som
  • Skrevne ord (fx til udpegning eller brug med partnerstøttet auditiv scanning)
  • Grafiske symboler, fx Piktogrammer, Bliss, PCS m.fl.
  • Talte ord (på talemaskiner/talecomputere - anvendes oftest i kombination med grafiske symboler)
  • Fotos
• Overvejelser om valg af symboltype må bl.a. ske på baggrund af
  • Størrelse og muligheder i ordforrådet, fx er symbolsystemet Bliss det mest udbyggede symbolsprog
  • Synmæssige forhold - hvilke symboler tror man bedst, barnet kan se? Det er dog vigtig ikke at overvurdere betydningen af dette, da mange børn, som tidligere nævnt orienterer sig efter placering i lige så høj grad som det visuelle input.
  • Personlige præferencer hos dem, der skal bruge symbolerne.

Referencer / læs mere

Burkhart, Linda J. & Portner, Gayle (2006). Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Oversættelse og bearbejdelse af udvalgte dele af handout fra instruktionskursus på den internationale ISAAC konference i Düsseldorf, 2006. Oversat og bearbejdet af Mette Christensen VIKOM. Artiklen kan downloades her.

Christensen, Mette (2008). En talemaskine til Emily. Nye muligheder for kommunikation. VIKOM Nyhedsbrev, 22, 9-16

Christensen, Mette. (2009). Alternativ og supplerende kommunikation - pædagogisk arbejde med mennesker uden talesprog. I: Sørensen, Mogens (red.): Dansk, kultur og kommunikation. Et pædagogisk perspektiv (2. udg.) København: Akademisk Forlag, 116-154

Heister Trygg, Boel m.fl. (2009) Alternativ och kompletterande kommunikation - i teori och praktik, reviderad upplaga 2009. Stockholm: Hjälpmedelsinstitutet.

Heister Trygg, Boel (2005). GAKK. Grafisk AKK. Om saker, bilder och symboler som alternativ och kompletterande kommunikation. Malmö: SÖK - Södra Regionens Kommunikationscentrum

Porter, Gayle (2007). PODD Kommunikationsbøger. Gistrup: Handikram. Se mere på www.podd.dk

von Tetzchner, S. & Martinsen, Harald (2002). Alternativ og supplerende kommunikasjon: en innføring i tegnspråksopplæring og brug av kommunikationshjelpemidler for mennesker med språk- og kommunikasjonsvansker. Oslo: Gyldendal Akademisk.

Du kan læse mere om valg af ordforråd på en underside fra en amerikansk hjemmeside af Janice Light og Kathryn Drager om tidlig indsats og alternativ og supplerende kommunikation. Du kan også downloade et spørgeskema (på engelsk), som kan anvendes ved valg af ordforråd.