Kurser og konferencer
VIKOMs kurser og konferencer
Kursus i kommunikation og samspil med mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog
Kursus i kommunikation og samspil med mennesker med multiplefunktionsnedsættelser uden et talesprog
Arrangør:
VIKOM
Sted:
Hotel Storebælt, Nyborg
Periode:
- 1. modul 11. - 12. november 2010
- 2. modul 13. - 14. januar 2011
- 3. modul 28. - 29. april 2011
Målgruppe:
Fagfolk, der arbejder med mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog indenfor undervisnings-, social- og sundhedssektoren.
Af hensyn til progression i kursusindholdet kan pladsen ikke videregives til andre undervejs i forløbet. Det anbefales, at der deltager flere personer fra samme institution for at lette implementeringen af den præsenterede viden til praksis. Der optages efter "først til mølle" princippet. Kurset gennemføres kun ved minimum 25 tilmeldinger. Det maksimale deltagerantal er 40.
Pris:
Kr. 15.500,- (ekskl. moms). Prisen inkluderer forplejning på alle kursusdage, samt en overnatning på enkeltværelse på hvert modul.
Tilmeldingsfrist:
Fredag den 18. juni 2010
Beskrivelse:
Kursets formål er på grundlag af det nye spædbarnsparadigme og samspilsteori at formidle den nyeste viden om samspil, kommunikation og sprog.
Deltagerne introduceres i brugen af videoanalyse efter VIKOM- principper og får ideer til, hvordan analysen kan indgå i beskrivelsen af mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Tillige får deltagerne mulighed for at lære sig at anvende VIKOMs didaktiske principper for tilrettelæggelse af pædagogik og undervisning.
Oplæggene veksler mellem teori og praksis og bliver illustreret
med videoklip. På hvert modul er der både oplæg og
gruppearbejde.
Kursusdeltagerne forventes til modul 2 og modul 3 at medbringe et
videoklip af sig selv i samspil med et menneske med multiple
funktionsnedsættelser. Klippet anvendes til gruppearbejde, hvor
kursusdeltagerne får lejlighed til at prøve at anvende VIKOMs
videoanalysemodel. Deltagerne må mellem modulerne være indstillede
på at bruge tid til optagelse og analyse af videoklip.
Indhold:
1. modul - Tema: Kontakt, samspil og introduktion til videoanalyse
- Mennesker med multiple funktionsnedsættelser - hvordan kan vi forstå dem på baggrund af samspilsteori og neuropsykologisk viden på området? Hvilke livsvilkår lever de, deres familier og deres nære fagpersoner med?
- Præsentation af VIKOMs relationistiske grundlag med udgangspunkt i det nye spædbarnsparadigme - konsekvenser for den specialpædagogiske praksis.
- Introduktion til VIKOMs videoanalyse og temaer til analyse af
videoklip efter VIKOM-principper.
- Introduktion af anvendte grundtemaer (observation, udforskning, individuel tilegnelse, samhandling, samoplevelse, improvisationsoplevelse, dyadisk samspil, triadisk samspil).
- Introduktion af fordybelsestemaer (barnets/den unges brug af sine sanser, tilnærmende og afværgende udtryksmåder, sensorisk sarthed, søvn og vågenhed, faser i kontaktcyklus, musiske elementer i samspillet, fælles rettet opmærksomhed, multiple intelligenser), didaktiske overvejelser og pædagogiske dilemmaer.
- Gruppearbejde om videoanalyse i praksis. Et eksemplarisk teammøde, hvor kursisterne prøver at være reflekterende team.
2. modul - Tema: Kommunikation og sprog - herunder alternativ og supplerende kommunikation
- Kommunikation og AAC (alternativ og supplerende kommunikation) - en forståelsesramme
- Fordybelsestemaer til videoanalyse af kommunikative udtryk og kommunikative interesser
- Udvalgte eksempler på anvendelse af alternativ og supplerende kommunikation i hverdagen.
- Introduktion til Social Networks - et værktøj til udredning og vejledning omkring AAC
- Brugerperspektiv - hvordan er det at være uden talesprog?
- Introduktion til teknologi til leg og kommunikation
- Gruppearbejde. Videoanalyse af medbragte klip af kursister i samspil med mennesker med multiple funktionsnedsættelser.
3. modul - Tema: Vejledning
- Livet i familier med handicap
- Vejledningsfilosofiske overvejelser
- Specialpædagogik - didaktiske overvejelser
- Eksempler på, hvordan man kan komme i gang med at implementere videoanalyse
- Gruppearbejde. Videoanalyse af medbragte klip af kursister i samspil med mennesker med multiple funktionsnedsættelser - implementering af indsigter fra videoanalysen. Fokus på måludvælgelse og pædagogisk tilrettelæggelse.
Der fremsendes detaljeret program ved optagelse på kurset. Der kan forekomme mindre justeringer af indholdet.
Yderligere oplysninger kan rekvireres hos VIKOM, Kongevejen 256, 2830 Virum. Tlf. 4511 4180 e-mail: vikom@servicestyrelsen.dk
Nye Temadage: Fokus på relationer og spædbørnsterapi
25-02-2010
Sølund Musik-Festival 8.-10. juni 2010
24-02-2010
Konference om forskning og udviklingsarbejde inden for handicapområdet i Øresundsregionen 7. april 2010
Heldagskonference for fagfolk og forældre om de nye tiltag inden for handicapområdet i Øresundsregionen23-02-2010
Nu kan Tegn Til Tale brugere og deres forældre få gratis undervisningsmateriale
19-02-2010
Inspirationsdag med 0/1-kontakter og talebøffer
AB Handic Help holder inspirationdag i samarbejde med AbleNet d. 17. marts fra 10-15 Se alle nyheder
Tilmeld nyhedsbrev




Tilmeld dig
her