Søg
Multiple funktionsnedsættelser
Faglig viden
Kurser og konferencer
Publikationer og bibliotek
 
Du er her:
ForsidepilKurser og konferencerpilØvrige kurser og konferencer (danske)pilOslo-seminarerne - Del 2: Centrale temaer i alternativ og supplerende kommunikation
Normal Større Størst

Oslo-seminarerne - Del 2: Centrale temaer i alternativ ogsupplerende kommunikation

Arrangør:

Hjælpemiddelinstituttet

Periode:

Mandag den 4. oktober 2010, kl. 10:00 - 17:00 og tirsdag den. 5 oktober 2010, kl. 09:00 - 16:00

Tilmeldingssted:

http://www.hmi.dk/page388.aspx?recordid388=7

Land:

Danmark

Webadresse:

http://www.hmi.dk/page388.aspx?recordid388=7

Beskrivelse:

Alternativ og supplerende kommunikation er kommunikationsformer for børn, unge og voksne med lidt eller ingen funktionel tale. Oslo-seminarerne om alternativ kommunikation er en kursusserie som omhandler brug af tegnsprog, grafiske tegn (bliss, piktogrammer og lignende), fotografier og lignende for mennesker med udviklingsmæssige eller tidligt erhvervede vanskeligheder som autisme, psykisk udviklingshæmning og cerebral parese (kurset omhandler ikke tegnoplæring for hørehæmmede børn).

På kurserne lægges særlig vægt på arbejde med børn og unge, men indholdet vil også være af interesse for de, som arbejder med voksne inden for disse grupper.

Forelæser på kurserne er professor ved Oslo Universitet, Stephen von Tetzchner, som også har haft det faglige ansvar for kurserne i Norge. Han er psykolog og en af verdens ledende fagpersoner på dette område og bliver brugt som forelæser og kursusholder over hele verden. Han har skrevet en række bøger, blandt andet Innføring i alternativ og supplerende kommunikasjon (udgivet af norsk Gyldendal i 2002) og Barn og ungdommer med Asperger-syndrom (Norsk Gyldendal 2006). Han har også dansk baggrund, og forelæsningerne vil foregå på dansk.

En del af temaerne fra det første kursus vil blive uddybet og i tillæg vil nye temaer komme til:

  • Udredning af børn, unge og voksne med forskellige funktionshæmninger
  • Udredning og kortlægning af sprog- og kommunikationsmiljøet
  • Strategier for at udvikle brugen af sætninger i alternativ kommunikation
  • Strategier for at udvikle personens dialogfærdigheder og evne til at formidle egne oplevelser og historier
  • Tilrettelæggelse af alternativ og supplerende kommunikation, når personen har mere end et talesprog omkring sig
  • Opbygning af kompetence i hjem, børnehave og skole

Målgruppe:

Kurset er fritstående, men man får bedst udbytte af det, hvis man har fulgt det første kursus eller allerede har tilsvarende kundskaber.

Kontaktperson:

Ole Wriedt, konsulent, Hjælpemiddelinstituttet, owr@hmi.dk

Bemærkninger:

Kurset er fritstående, men man får bedst udbytte af det, hvis man har fulgt det første kursus eller allerede har tilsvarende kundskaber. Kurserne henvender sig både til fx assistenter og aflastere samt pædagoger og terapeuter, som har brug for grundlæggende kundskaber om alternativ og støttet kommunikation. Der stilles ikke særlige krav til forhåndskundskab. Der lægges særlig vægt på arbejde med børn og unge, men indholdet vil også være af interesse for dem, som arbejder med voksne. Kurserne vil også kunne være nyttige for forældre og andre nærpersoner.

Oslo-seminarerne består af to separate kurser, relateret til hinanden. Se beskrivelsen på 1. del af seminarerne: Indføring i alternativ kommunikation

Max deltagere: 60

Til- og afmelding: Skal ske skriftligt og inden sidste tilmeldingsfrist. Ved afmelding senere end sidste frist for tilmelding betales 50% af prisen og ved afmelding senere end 1 uge før arrangementets start betales fuld pris.

Ændring af deltagernavn er uden beregning.

Retur til oversigten over øvrige kurser og konferencer i Danmark

Nyheder