ISAAC Danmarks konference 2010

Rettighed til kommunikation - også for mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog?
I FN's nye handicapkonvention sikres alle borgere ret til ytrings- og meningsfrihed i Danmark. Vi har set nærmere på, hvordan denne ret varetages for 3 unge mennesker, som har multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog. De bor alle 3 på botilbud i danske kommuner. Hvordan oplever de 3 unge mennesker selv deres muligheder for kommunikation i hverdagen? Hvilke behov og ønsker for yderligere kommunikationsmuligheder har de? Hvilke erfaringer har de gennem livet med at komme til orde?

I oplægget gives også eksempler på, hvordan vi gjorde det muligt at have en samtale med de unge om disse emner støttet via Talking Mats.
v. Vibe Lund Jensen, konsulent, Kommunikationscentret, Hillerød og Birgitte Brandt, ergoterapeut, Specialbørnehaven Platanhaven, Odense.

Valgtemaer: Metoder, undervisning, programmer

A: Metoder til udredning
Problemløsningsmodellen og Social Network brugt i praksis. Præsentation af to gode arbejdsredskaber og hvordan man kan inddrage dem i sit daglige arbejde.
v. Emmy Kjelmann, ergoterapeut på Østerskoven i Region Nordjylland

B: Udviklingssamtaler optaget på video og analyseret i.f.t Marte Meo principperne
Jeg har den grundopfattelse, at det altid er muligt at inddrage borgeren - vi skal bare udvikle de rigtige metoder. Alle mennesker kan opstille mål for deres egen tilværelse; alle har behov, ønsker og ressourcer. Men den enkeltes kommunikative funktionsnedsættelser kan gøre det yderst vanskeligt for ham at fortælle omverdenen, hvordan han har det. Det er her vi skal bruge vores faglige fantasi og palet. På et Beskyttet Værksted tilbød vi en udviklingssamtale optaget på video (og set i.f.t Marte meo principperne) med det formål, at brugeren fik "stemme", og dermed fik støtte til at bringe sin personlig plan på banen. De erfaringer vi har gjort med samtaler af denne type viser, at det er helt naturligt for intervieweren at stille spørgsmålene til brugeren og ikke til kontaktpersonen, ligesom kontaktpersonen helt selvfølgeligt holder fokus på den udviklingshæmmede. Derfor er det naturligt at have øjenkontakt med brugeren - lettere at holde pauser og se den interviewede.
v. Susanne Lindholt, Sønderborg Kommune

C: Talking Mats - Svenska erfarenheter av metoden
Samtalsmatta är främst ett sätt att uttrycka åsikter, inte ett personligt kommunikationshjälpmedel. Presentationen kommer att handla om ett svenskt projekt om samtalsmatta. Projektets syfte har varit att förbättra möjligheterna för personer med kognitiva och kommunikativa funktionshinder att på ett mer självständigt sätt uttrycka åsikter. Samtalsmatta är en utmärkt metod som på ett enkelt sätt ökar möjligheterna för personer med kognitiva och kommunikativa svårigheter att uttrycka tankar, åsikter, idéer och värderingar.
v. Ulrika Ferm, leg logoped, fil dr, fra DART i Göteborg

D: Sammenligning af kommunikationsprogrammer
med inddragelse af Programsnedkeren, Tobii Communica tor, The Grid Dette kunne resultere i en netværksgruppe og en diskussion som kunne videreføres under Cafediskussioner tirsdag.
v. Anders Lund, konsulent fra IKT-gruppen i Region Midtjylland

E: Kommunikation for begyndere
Hvordan starter man op med kommunikation.
v. Anne Voss, konsulent fra IKT-gruppen i Region Midtjylland

Godmorgen Isaac
v. ISAAC's formand

Ikke et ord om døden
På 97% af alle folkeskoler er der udarbejdet en sorgplan, men ikke alle børn får glæde af den viden og de erfar- inger, der findes med sorgplaner. Børn, såvel som voksne, der bor på botilbud, er som følge af varige og omfattende funktionsnedsættelser, ikke i samme omfang omfattet af en strategi for sorgbearbejdning.

Mange beboere har et begrænset verbalt ekspressivt og/eller impressivt sprog. Det gør det vanskeligt at
begribe døden og formidle sorgen videre. I praksis kan det betyde, at personalet ikke er opmærksomt på det tab, som beboeren føler. Og dermed får beboeren ikke støtte til at forstå de følelser, der er på spil. Mangel på kommunikative værktøjer kan samtidig gøre det vanskeligt at tale om døden for det personale, der er opmærksomme på sorgen.

Hør om projektet.

v. Stella Thomsen, projektkonsulent fra VIFO

Arbejdsgiver med et alternativt sprog
Hvordan uddanner man sig selv til arbejdsgiver for sine personlige hjælpere?

Problemstillingerne kan være mange fx:
-at være arbejdsgiver uden lederuddannelse
-aldrig selv at have været medarbejder
-hvilke regler skal jeg følge
-hvem kan hjælpe mig
-hvordan giver man kritik, når medarbejderen selv skal stave sig frem til den
-hvordan agerer man, når grænserne mellem medarbejder og ven bliver flydende
v. Jørgen Knudsen, direktør for Asgaard Online

Valgtemaer

G: ICF (CY) - hvad er det og hvad kan det bruges til
Oplægget vil starte med en introduktion af ICF (International Classification of Functioning,
Disability and Health (CY = Child/Youth)) som er udarbejdet af WHO. Derefter vil jeg fortælle om anvendelsen af ICF (CY) i Danmark for at slutte af med den praktiske anvendelse samt implementering.
v. Inge Tornbjerg, fysioterapeut
Børne og Unge Centret, Region Midtjylland

H: Vejen til et hjælpemiddel
IKT hjælpemidler - Definition af hjælpemidler og forbrugsgoder
Hvad siger loven:
- Lovgivning og sektoransvar
- Væsentlighedskriteriet
- Gråzoner
- Sektoransvar og afgrænsning
- Merudgifter, uddannelsessystemet, grundskolen, arbejdsmarkedet, botilbud, dag- og døgninstitutioner
Ansøgning og bevilling af særlige informationsteknologiske hjælpemidler til kommunikation - hvad skal ansøgningen indeholde?
v. Jannie Vang Nielsen, ergoterapeut, CRS Region Syddanmark

I: Er Bliss død i Danmark?
I Sverige, Norge, Finland og på Island er det aktive blissmiljøer som samarbeider både på nordisk basis og internasjonalt. Danskene er lite synlig i dette landskapet, og vi savner dere!
Om Bliss ikke er død i Danmark, trengs kanskje en rehabiliteringsfase?
Bliss symbolspråk består av omlag 100 grunnsymboler.
De er enkle, geometriske former som firkanter, trekanter, sirkler og deler av disse formene, og mange internasjonale
symboler fra ulike fagområder benyttes. Grunnsymbolene settes sammen i et logisk system og kan slik danne uante mengder ord og begreper. Små tegn, kalt indikatorer, plassert over symbolene gjør det mulig å uttrykke tekst gram-
matikalsk riktig og vise hvilke ordklasser symbolene tilhører. Til nå er det laget ca 4500 ulike blissord, og systemet er i stadig utvikling.
Forelesningen vil vise hvordan symbolsystemet er bygd opp og hvordan det kan brukes.
Bliss kan i tillegg tydeliggjøre språkets form og struktur og være et hjelpemiddel til utvikling av språklig bevissthet og til læring av begreper og grammatiske forhold for barn som strever med det. Bliss er virkelig mulighetenes språk , vel verdt et bekjentskap!
v. Torhild Kausrud, logoped fra Bredtvet kompetansesenter i Oslo

J: Beretning fra Egmont Højskolen

K: Brugere af AAC, som ikke ønsker at deltage i et valgtema kan danne en kommunikationsgruppe til udveksling af erfaringer.

Talehemmet med og uten ASK - under utdanning og i arbeid
Thor fortæller om sit eget liv med de udfordringer det har givet, at være uden talesprog.
v. Thor Sandmel, matematisk institut ved Universitetet i Oslo

Deltag på konferencen og vind deltagergebyret til Isaac Barcelona 2010

Ret til ændringer forbeholdes